|
Ugifte par arver ikke noget som helst efter hinanden, medmindre de har oprettet testamente til fordel for hinanden. Det gælder uanset, hvor mange år de har boet sammen. Så hvis et ugift par vil sikre hinanden bedst muligt – og af forskellige årsager ikke ønsker at gifte sig – er der ingen vej uden om et testamente. Alternativet kan være, at den efterladte er nødt til at gå fra hus og hjem.
Man kan dog ved et udvidet samlevertestamente bestemme, at man som ugifte samlevende helt eller delvist vil arve hinanden, og arves som var man ægtefæller. Man kan dog ikke bestemme, at lovens regler om arv vedrørende fælleseje og uskiftet bo skal gælde. Ved førsteafdødes død er et sådant testamente kun gyldigt, hvis de samlevende levede sammen på fælles bopæl, og havde gjort dette i de sidste to år, eller ventede, havde eller har fælles børn.
Selv når I opretter testamente til fordel for hinanden, er der særlige regler, I skal være opmærksom på: Den efterladte skal betale boafgift af arven. Hvis I har boet sammen i mindst to år og kan bevise det, nedsættes boafgiften fra ca. 36,25% til 15%. Men fuldstændig afgiftsfrihed som for gifte kan et ugift par aldrig opnå.
Uden testamente gælder arvelovens regler om de såkaldte arveklasser. Et ugift par uden børn har ingen arvinger i 1. arveklasse (ægtefælle og børn), og det er derfor afdødes forældre, der arver ud fra følgende retningslinjer:
2. arveklasse: Forældre, søskende og nevøer/niecer Forældre arver hver halvdelen. Er én eller begge forældre døde, arver forældrenes øvrige børn, hvad enten de er afdødes søskende eller halvsøskende. Er afdødes søskende også døde, arver deres børn, det vil sige afdødes nevøer og niecer. Hvis der heller ikke er nogen arvinger i 2. arveklasse, går man videre til 3. arveklasse.
3. arveklasse: Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre Er bedsteforældrene døde, arver deres børn, det vil sige afdødes far- og morbrødre, fastre og mostre.
Her stopper arverækken. Børn af far- og morbrødre, fastre og mostre, altså afdødes fætre og kusiner, arver ikke efter loven. Er der heller ingen arvinger i 3. arveklasse, går arven derfor i statskassen.
Har et ugift par kapitalpensioner, livsforsikringer og lignende, bør parret stærkt overveje at få hinanden indskrevet i papirerne. Forsikringssummen går som standard til ”nærmeste pårørende”. Dette skal forstås som afdødes familiemedlemmer – ikke samleveren.
Der er således mange gode grunde til at tage en snak med Ret&Råd-advokaten for at få belyst, hvordan den anden part er stillet i tilfælde af et pludseligt dødsfald.
Print
|