|
Ugifte par arver ikke noget som helst efter hinanden, medmindre de har oprettet testamente til fordel for hinanden. Det gælder uanset, hvor mange år de har boet sammen. Så hvis et ugift par vil sikre hinanden bedst muligt – og af forskellige årsager ikke ønsker at gifte sig – er der ingen vej uden om et testamente. Alternativet kan være, at den efterladte er nødt til at gå fra hus og hjem.
Man kan dog ved et udvidet samlevertestamente bestemme, at man som ugifte samlevende helt eller delvist vil arve hinanden, og arves som var man ægtefæller. Man kan dog ikke bestemme, at lovens regler om arv vedrørende fælleseje og uskiftet bo skal gælde. Ved førsteafdødes død er et sådant testamente kun gyldigt, hvis de samlevende levede sammen på fælles bopæl, og havde gjort dette i de sidste to år, eller ventede, havde eller har fælles børn.
Selv når et ugift par opretter testamente til fordel for hinanden, er der særlige regler at være opmærksom på: Den efterladte skal betale boafgift af arven. Hvis man har boet sammen i mindst to år og kan bevise det, nedsættes boafgiften fra ca. 36,25 % til 15 %. Men fuldstændig afgiftsfrihed som for gifte kan et ugift par aldrig opnå.
Uden testamente gælder arvelovens regler om de såkaldte arveklasser. For et ugift par med børn fra både nuværende og tidligere forhold er det børnene, der er enearvinger. Med et testamente kan I sikre, at den længstlevende får 3/4 af afdødes formue.
Har en (eller begge) af parterne børn fra tidligere ægteskab og intet testamente, vil disse børn ved dødsfald have arveret efter deres biologiske forælder på lige fod med børnene fra det nuværende forhold. Med et testamente kan arven til disse arvinger begrænses. For eksempel kan man sikre den længstlevende og begrænse børnenes arveret til den såkaldte tvangsarv (en fjerdedel af den legale arv) – eller man kan ligestille alle børnene, som om de var fællesbørn.
Har et ugift par kapitalpensioner, livsforsikringer og lignende, bør parret stærkt overveje at få hinanden indskrevet i papirerne, da forsikringssummen som standard vil gå til ”nærmeste pårørende”. Dette skal forstås som afdødes familiemedlemmer – ikke samleveren – og vil altså i dette tilfælde også være afdødes børn fra tidligere forhold.
Der er således mange gode grunde til at tage en snak med Ret&Råd-advokaten for at få belyst, hvordan den anden part er stillet i tilfælde af et pludseligt dødsfald.
Print
|
