|
Når den første ægtefælle i et barnløst ægteskab dør, arver den anden ægtefælle det hele, medmindre der er oprettet et testamente. Ægtefællen er det, der kaldes en tvangsarving og en fjerdedel af ægtefællens arvelod er tvangsarv.
Den længstlevende kan ved testamente råde over hele boet.
Hvis den længstlevende dør efter at have arvet den førsteafdøde ægtefælle, vil halvdelen af arven falde tilbage til den førstafdødes slægt, for eksempel søskende, nevøer eller niecer. Kun den anden halvdel af arven går til den længstlevendes egne slægtninge. Dette sker med mindre den længstlevende ægtefælle har indgået nyt ægteskab, arvet en samlever efter testamente eller efterlader sig samlever, som skal arve efter testamente.
Er der ved længstlevendes død kun arvinger efter én af ægtefællerne, arver de det hele.
Hvis længstlevende ikke har kontakt med førstafdødes familie, kan det ofte være et ønske, at formuen efter længstlevende alene skal tilfalde hans eller hendes familie. Alternativt at formuen skal gå til andre formål, for eksempel en velgørende organisation. Det kan sikres med et testamente.
Print
|
