Ægtepar med fælles børn

Når en gift person dør, går halvdelen af ægtefællernes fælleseje samt alt, hvad afdøde måtte eje som en eller anden form for særeje, i arv. Er der fuldstændigt særeje i ægteskabet, er det kun afdødes særeje, der skal deles mellem arvingerne.

Arven efter førstafdøde fordeles efter loven med 1/2 til ægtefællen og 1/2 til børnene. I den typiske familie med fælleseje bliver resultatet derfor, at den længstlevende ved et skifte får 3/4 af fællesformuen, fordi det jo kun er afdødes halvdel af fællesejet, der skal deles. Børnene får 1/4 af fællesformuen.

Et testamente kan i et vist omfang ændre på denne fordeling. Men der er visse tvangsarveregler, du ikke kan komme uden om. Du kan selv disponere over 3/4 af formuen, medens kun 1/4 af formuen er tvangsarv. Altså skal ægtefælle arve mindst 1/8 og livsarvingerne mindst 1/8.

Den længstlevende kan forlods udtage genstande fra boet, som udelukkende tjener til dennes personlige brug, samt genstande der er erhvervet til mindreårige børns brug. Endvidere kan den længstlevende forlods udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den længstlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil 600.000 kr.

Den længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo med fælles børn. Ved at sidde i uskiftet bo bevarer den længstlevende den fulde rådighed over alle midlerne i fællesboet uden at skulle udbetale arv til børnene, der først får arv efter begge forældre, når den sidste er afgået ved døden.

Den længstlevende som sidder i uskiftet bo, kan i testamente kun råde over den del af det udskiftede bo, som ved ægtefællens død falder i arv efter denne, altså halvdelen af formuen.

Vær også opmærksom på, at uden testamente får en arving sin arv som fælleseje. Det betyder, at arven vil være fælleseje i arvingernes ægteskab, og derfor skal arvingen dele sin arv med ægtefællen, hvis de måtte blive skilt. Med testamente kan du bestemme, at arvingen får sin arv som særeje.