|
Et testamente er ingen garanti for, at alt er i sin skønneste orden. Vær altid opmærksom på, om dit testamente er ajour. Ændrer dine forhold sig væsentligt, bør du overveje, om dit testamente skal ændres, eller om noget skal tilføjes. Måske har dine formueforhold ændret sig. Måske skal andre eller flere personer begunstiges. Eller måske er nogle, der skulle være begunstiget, afgået ved døden.
Der kan også være andre grunde til at ændre sit testamente, herunder nye afgiftsregler. Specielt virksomhedsejere og selvstændige bør sikre sig, at testamentet og en eventuel ægtepagt er koordineret med virksomhedens strategi og fremtidsplaner. Bestil eventuelt folderen fra Ret&Råd Erhverv ”Generationsskifte – Veldrevet virksomhed søger ny ejer”.
TestamenteTjek - gratis for Ret&Råd-kunder
Er du i tvivl om dit testamente, kan det være en god investering at kontakte den lokale Ret&Råd-advokat. Er dit testamente lavet hos Ret&Råd, kan du tilmed få et eftersyn hvert femte år. Gennemgangen sker hos det nærmeste Ret&Råd-kontor eller hos det kontor, hvor du fik oprettet testamentet. Skal der udfærdiges tillæg til testamentet eller laves et nyt, skal der betales for det – ellers er servicen gratis. Samtidig anbefaler vi jævnlige advokattjek af andre personlige forhold, for eksempel pensions- og forsikringsordninger.
Er dit testamente ikke oprettet hos Ret&Råd, vil vi også anbefale dig at kontakte en lokal Ret&Råd-advokat. I kan sikkert finde en fornuftig aftale om gennemgangen. Der står for meget på spil til, at det kan betale sig at lade være!
Du er også velkommen til at blive tilmeldt vores nyhedsbrev, så du automatisk via e-mail får besked om nye regler eller ændringer i arvelovgivningen.
Print
|